Kuldskær

19.

Generelt associerer jeg de fleste ringelyde med noget koldt. Enhver alarmklokke får mig til at tænke på urimeligt isnende morgener hvor jeg har krænget mig ud af sengen i tænderskærende smerte. Tidligt og utimeligt. En insisterende advarselstone der minder mig om at min sikre slummer afbrydes og arbejdet venter. Eller blot en rejse. Selv dét får mig ikke velvilligt 'ud af fjerene'. Jeg egner mig ikke til morgener der tvinges ned over mig. At stå tidligt op er mig ikke imod, men det skal foregå hvis, og kun hvis, jeg selv vågner frisk og frejdig før tid.

I morgen skal jeg så ud og rejse. Til vogeserbjergene i øst. Til Rikke. Destinationen er mere præcist Saint-Dié-des-Vosges. En mindre og (sandsynligvis) tiltalende middelalderby.

Har besluttet mig for rejsen da en anden kold ringelyd er udeblevet, nemlig telefonens kimen, der indikerer at min chef vil have mig på arbejde...