Nu er der gået lang tid siden jeg sidst har blogget. Det skyldes vel nok at vores respektive jobs hernede kræver en masse energi. Men udover det bruger jeg også lang tid på læsning (mest på fransk). Og af og til får jeg da også sat mig ned og skrevet et brev eller nogle noter til mig selv. Derfor har bloggen været lidt på standby i nogle dage efterhånden. Stadigvæk oplever vi dog, og mit kamera er en god undskyldning for at dokumentere oplevelser, uden at bruge lang tid på at beskrive dem.
De sidste par dage har vi travet en del rundt i byen og kigget på ting, uden at gå indenfor. Vi har med andre ord flanneret.
Her står vi foran den 'lille' triumfbue foran Louvre.
Efter en 180 gr. vending står vi med front mod tuilleriehaverne.
Denne dag (jeg tror det var tirsdag) gav vejret en faretruende spænding til udforskningen af byen. Hele tiden lurede i horizonten en tung og mørk sky. På Pont Alexandre blev dramatikken indfanget i den ivrige yngling der ridder på et grumt havuhyre af en fisk, og som bagtæppe til dramaet havde Seinen og den mørke, truende himmel.
Videre rundt støder vi på Churchill i voldsom fremdrift. Måske også en anelse faretruende.
Han står og troner foran endnu et af Paris' utallige kunstmuseer, 'Grand Palais'. En gigantisk bygning med en vældig glaskuppel. Oprindelig opført i 1900 i forbindelse med verdensudstillingen i Paris.
Dog er vi ikke voldsomt stemte for museumsbesøg den dag. Faktisk har vi indtil nu kun været på et museum, nemlig Musée D'Orsay. Det var til gengæld også en forbløffende god oplevelse, og jeg agter at besøge det igen snarligt.
Efter lange gåture inde i byens larm og os er det nødvendigt med noget natur. Derfor tog vi i går (onsdag) et smut i Bologneskoven. Ligeså stille er forårsplanterne begyndt at kigge frem hernede.
Her fik Rikke også fundet frem til nogle rideklubber, som kan være en mulig fremtidig arbejdsgiver...
I udkanten af Bologneskoven ligger 'Jardin d'Acclimatation', som minder en del om Tivoli Friheden, med alskens aktiviteter for børn.
Til sidst slutter vi af i det diametralt modsatte af naturen, nemlig det hypermoderne byggeri i bydelen 'La Défense'.
Det blev til en kort opridsning af nogle af oplevelserne på det seneste. Næste skridt må være at dvæle mere ved tingene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar